torsdag den 2. juni 2011

How to do på dogwood blomsten.

Jeg er blevet spurgt om at lave nogle flere how to do på mine blomster, og jeg vil starte med dogwood blomsten, som egentlig er ret nem, når man har købt ind til den. Hvis der er en bestemt blomst, som du kunne tænke dig en how to do på, så skriv en kommentar til mig :) Jeg håber at du vil få glæde af denne how to do.



Her er de ting du behøver for at fremstille dogwood blomsten.
Noget flowerpaste eller noget fondant hvor du ælter noget tylose i, så det bliver mere elastisk og tørrer hurtiger op.
Dogwood cutter plus veiner, jeg har købt min i USA hos Global  Sugerart.
En rullepind, nogle pensler, en skumgummi måtte, en flamingoplade, spiselig lim eller vand, flormelis til at drysse på dit bord eller underlag, nogle tandstikker, en skål til at sætte over det flowerpaste du ikke lige bruger, så tørrer det ikke ud. og nårrr... ja, så lige en god kop kaffe.


Jeg starter med at lave den lille knop, som skal sidde i midten af blomsten. Jeg har brugt pastafarve fra Wilton og den hedder : leave green. Start med at trillen en lille kugle og tril den så dråbeformet i hånden, som vist på billedet. Jeg vælger at sætte nogle på en tandstikker, som der er kommet lidt lim på, da blomsten er ret tung, og hvis jeg ønsker min blomst på siden af en kage er det nemmere at få blomsten til at sidde fast, end hvis jeg ville lime den fast. Men jeg behøver ikke en tandstikker, hvis jeg vil bruge min blomst på toppen af f.eks. cupcake.


Her har jeg rullet mit flowerpaste ud og så udstikker jeg min blomst, putter lidt flormelis i min veiner så flowerpasten ikke hænger i, og trykker så veinerne sammen, så blomsten bliver flot med struktur.


De blomster hvor du har lavet knoppen med en tandstik i, skal du huske at lave et hul i din blomst før du lægger den til tørre. For når den først er tør, og du vil prikke et hul, kan blomsten meget nemt gå i stykker.






De fire farver jeg har valgt at bruge er fra Rainbow dust. De fire farver er : spring green til knoppen og en lille smule rund om. Så er der: lemon tart til at farve fra midten og op mod kanten af blomsten. Så er der: pink candy til at farve kanterne på blomsten. og til allersidst duster jeg hele blomsten med pearl white Så den får et skinnende look. Disse farver er jo bare dem, som jeg holder af, du kan selv eksperimentere med andre farver. Held og lykke med din dogwood blomst.
Den færdige dogwood blomst.






2 kommentarer:

  1. Hvor er den fin!

    Jeg tror da, at jeg vil prøve at lave nogle lignende til en tøsekage engang :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er blomsten fin og sikke en dejlig DIY. Nu bliver jeg vist nødt til (atter engang) at få købt nyt udstyr ind..
    Tak fordi du ville dele.

    SvarSlet